Frekvensomformer – sådan vælger du den rigtige

En frekvensomformer regulerer omdrejningstallet på en elmotor og sparer ofte meget energi i pumper og ventilatorer. Her gennemgår vi styremetoder, dimensionering, bremsning, EMC og sikkerhed.

Erik AhlqvistAf Erik Ahlqvist, administrerende direktør i SCN · Opdateret 24 oktober 2026 · 6 min. læsning
Kort svar

  • Funktion – omformeren laver nettets faste 50 Hz om til variabel frekvens og spænding, så omdrejningstallet kan reguleres trinløst.
  • Dimensionér efter strøm – tag udgangspunkt i motorens mærkestrøm og lastens behov for overlast, ikke kun i effekten.
  • Normal eller tung drift – pumper og ventilatorer klarer sig oftest med normal drift. Transportbånd, kraner og presser kræver tung drift.
  • Bremsning – store svingmasser og sænkende laster kræver bremsemodstand eller tilbageføring til nettet.
  • Installation – skærmet motorkabel, det rigtige EMC-filter og STO er lige så vigtige som valget af omformer.

Hvad gør en frekvensomformer?

En asynkronmotor, der er koblet direkte på nettet, kører med næsten konstant omdrejningstal – en firepolet motor ved 50 Hz med lidt under 1 500 omdrejninger i minuttet. Frekvensomformeren ensretter netspændingen til en jævnspænding i mellemkredsen. En vekselretter med IGBT-transistorer danner derefter en ny trefaset spænding med valgfri frekvens og spænding. Motoren kan så køre trinløst, med blød start og blødt stop. Omformeren styrer både asynkronmotorer og permanentmagnetiserede synkronmotorer (PM-motorer), som har højere virkningsgrad, men oftest ikke kan køre direkte på nettet.

Blokdiagram: elnet, ensretter, mellemkreds, vekselretter og motor, med bremsechopper og bremsemodstand tilsluttet mellemkredsen.
Ensretter, mellemkreds og vekselretter. Ved nedbremsning tager en bremsechopper sig af energien.

Hvorfor sparer omdrejningsregulering energi?

I centrifugalpumper og ventilatorer stiger effektbehovet omtrent med omdrejningstallet i tredje potens. Ved 80 procent omdrejningstal skal der i teorien kun bruges cirka halvdelen af effekten. Ved drosling med ventil eller spjæld kører motoren derimod med fuldt omdrejningstal, og energien går tabt. Med statisk løftehøjde eller modtryk bliver besparelsen mindre, men ofte stadig stor.

Søjlediagram: effektbehovet ved 100, 90, 80, 70, 60 og 50 procent omdrejningstal er 100, 73, 51, 34, 22 og 13 procent.
Teoretisk effektbehov for en pumpe eller ventilator uden statisk løftehøjde.

Hvor bruges frekvensomformere?

  • Bygninger – ventilatorer, cirkulationspumper og køleanlæg i ventilation og varme.
  • Vand og spildevand – pumpestationer og blæsere til beluftning i renseanlæg. Blød start og blødt stop mindsker trykstødene.
  • Fabrik og maskinbyggeri – transportbånd, blandere, ekstrudere og kompressorer.
  • Løft – traverskraner, portalkraner og elevatorer, hvor omformeren styrer bremsesekvensen.
  • Energi og søfart – kølevandspumper i kraftværker og spil om bord på skibe.

U/f-styring eller vektorstyring?

Styremetode Sådan virker den Egnet til
U/f-styring Spændingen følger frekvensen i et fast forhold. Pumper, ventilatorer og flere motorer på samme omformer.
Sensorløs vektorstyring Omformeren beregner motorens flux og moment ud fra strøm og spænding. De fleste maskiner. Godt moment ved lave omdrejninger.
Vektorstyring med encoder En encoder melder det faktiske omdrejningstal tilbage. Fuldt moment ved stilstand, løfteværker og oprulning.

PM-motorer kræver som regel vektorstyring. Ved idriftsættelsen udfører omformeren en motoridentifikation (autotuning), hvor den måler motorens data. Spring ikke det trin over.

Dimensionering – strøm, overlast og driftsform

Tag udgangspunkt i motorens mærkestrøm. To motorer på 15 kW kan have forskellig mærkestrøm afhængigt af poltal og virkningsgrad.

Mange omformere har to sæt mærkedata: normal drift (ND) til laster med kvadratisk moment, som pumper og ventilatorer, og tung drift (HD) til konstant moment og tunge starter, som transportbånd, blandere og stempelkompressorer. Typisk klarer normal drift 110 % overlast i 60 sekunder og tung drift 150 % i 60 sekunder. Løfteværker kræver fuldt moment ved stilstand, styring af den mekaniske bremse og ofte encoder.

Mærkedata gælder ved en bestemt omgivelsestemperatur, højde og switchfrekvens. I en varm tavle, mere end 1 000 meter over havet eller med højere switchfrekvens skal mærkestrømmen ofte reduceres (derating).

Bremsning og tilbageføring

Når en motor bremses eller en last sænkes, arbejder motoren som generator. Energien går tilbage til mellemkredsen, og spændingen stiger, indtil omformeren udkobler på overspænding.

  • Bremsemodstand – en bremsechopper kobler en modstand ind, som omsætter energien til varme. Enkelt og billigt. Mindre omformere har ofte bremsechopperen indbygget.
  • Regenerativ bremseenhed – fører energien tilbage til nettet. Betaler sig ved hyppig bremsning i kraner, elevatorer og centrifuger.
  • Aktiv ensretter eller matrixomformer – omformeren fører selv energien tilbage og trækker en næsten sinusformet strøm fra nettet med meget lave harmoniske.

EMC, motorkabel og lejestrømme

Omformerens hurtige switching giver højfrekvente forstyrrelser, og ensretteren giver harmoniske på nettet. Standarden EN 61800-3 inddeler drivsystemer i kategorier:

Kategori Miljø Eksempel
C1 Boliger og kontorer Små omformere i bygninger, ofte med ekstra filter.
C2 Som C1, installeres af fagkyndige Bygninger. Mange omformere har indbygget C2-filter.
C3 Industri Fabrikker med egen transformer.
C4 Industri, mindst 1 000 V eller 400 A Store drivsystemer med EMC-plan.
  • Skærmet motorkabel – forbind skærmen hele vejen rundt (360°) i begge ender med EMC-forskruninger.
  • Lange kabler – spændingsrefleksioner kan give spidser på op til den dobbelte mellemkredsspænding ved motoren. Brug du/dt-filter eller sinusfilter, hvis kablet er længere end producentens grænse.
  • Fejlstrømsafbryder – EMC-filteret giver lækstrøm, og en fejl kan give jævnstrøm til jord. Trefasede omformere kræver ofte en fejlstrømsafbryder type B.

Lejestrømme opstår, når omformerens common mode-spænding aflades gennem motorens lejer. Udladningerne ætser riller i lejebanerne, og lejet kan havarere efter nogle måneder. Risikoen stiger med motorens størrelse. Løsningerne er isolerede lejer, jordingsring på akslen, common mode-filter og korrekt skærmning.

Kommunikation, STO og placering

Enkle systemer styres med digitale indgange og en reference på 0–10 V eller 4–20 mA. I moderne maskiner sker styringen oftest via netværk: PROFINET i Siemens-miljøer, EtherNet/IP med Rockwell, EtherCAT i maskiner med motion control og Modbus eller BACnet i pumpestationer og bygninger. Så kan styresystemet også aflæse strøm, moment, energiforbrug og alarmer.

STO (Safe Torque Off) fjerner motorens moment via to uafhængige kanaler. Funktionen er defineret i IEC 61800-5-2 og svarer til stopkategori 0 efter IEC 60204-1. Med et sikkerhedskort kan du også få SS1, kontrolleret nedbremsning efterfulgt af STO. STO erstatter ikke en sikkerhedsafbryder – motorkablet er stadig spændingsførende.

De fleste omformere har IP20 og monteres i tavler, hvor nogle få procent af effekten bliver til varme, som skal ventileres væk. Til montering ude i anlægget findes der modeller i IP55.

Almindelige fejl

  1. Omformeren vælges efter kW. En motor med mange poler eller lav virkningsgrad trækker mere strøm end en firepolet motor med samme effekt.
  2. En kontaktor afbryder motorkredsen under drift. Det kan skade omformerens udgangstrin. Stop først med STO eller en stopkommando.
  3. Bremsebehovet bliver glemt. En stor ventilator eller et transportbånd, der kører nedad, kan give overspændingsalarm ved hvert stop.
  4. Motoren kører længe ved lavt omdrejningstal med højt moment. En selvventileret motor køles så dårligere og bliver varm. Brug en separat køleventilator eller en større motor.

Frekvensomformere hos SCN

Vi har frekvensomformere fra Yaskawa: universalmodeller fra 0,1 kW, højtydende omformere op til 630 kW og specialmodeller til bygninger, kraner og elevatorer samt regenerative bremseenheder og matrixomformeren U1000. Fortæl os om motor, last og miljø, så hjælper vi dig med at vælge størrelse og tilvalg.

Eksempler fra vores sortiment

Erik Ahlqvist
Om forfatteren

Erik Ahlqvist er administrerende direktør i SCN og har i over 20 år hjulpet industrivirksomheder med at vælge den rigtige elektronik til krævende miljøer. Han er uddannet ingeniør (BSc) i elektronik fra KTH i Stockholm.

LinkedIn-profil

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på en frekvensomformer og en softstarter?

En softstarter giver kun en blød start, og derefter kører motoren med fuldt omdrejningstal. En frekvensomformer regulerer omdrejningstallet under hele driften og kan derfor spare energi.

Kan jeg køre en almindelig motor med frekvensomformer?

Ja, de fleste moderne asynkronmotorer kan tåle det. Ved lange kabler, forsyning med 690 V og store motorer bør du kontrollere motorens isolation og beskyttelse mod lejestrømme.

Hvad betyder STO på en frekvensomformer?

Safe Torque Off, en sikkerhedsfunktion, der fjerner motorens moment via to uafhængige kanaler. Den erstatter ikke en sikkerhedsafbryder ved elarbejde.

Kan en frekvensomformer forsynes med enfaset strøm?

Ja, mindre omformere kan forsynes med enfaset 230 V og giver alligevel trefaset spænding til motoren, som så oftest forbindes i trekant.

Er du i tvivl om størrelse, bremsning eller EMC-filter? Spørg os – du får svar inden for 24 timer.

Spørg os